Tilbage til portefølje

CKE30

CKE's 30-årsfødselsdag, markeret hele 2024 og fejret den 23. august

Min rolle
Projektleder og udførende på langt de fleste opgaver
Tidsramme
Hele 2024, med fejring fredag den 23. august
Virksomhed
C.K. Environment (nu Norsk Analyse Danmark)
Samarbejde
Ledelsen (de to stiftere) og kolleger
Banner med teksten CKE fylder 30 år og Vær med i fejringen, foran en træstamme og efterårsblade
Banner til fejringen
Luftfoto af CKE's bygning og have omgivet af træer, med et stort hvidt telt og samlede gæster og et Dannebrog i baggrunden
Luftfoto fra fejringen i CKE's have

Kort fortalt

I 2024 fyldte CKE 30 år. Jeg var projektleder på markeringen og stod selv for langt de fleste opgaver, fra kommunikation og website til planlægning og afvikling af selve dagen. Jeg var i tæt dialog med ledelsen, de to stiftere af CKE, som gav mig frie hænder til at sætte fejringen sammen.

Fødselsdagen blev markeret hele året og kulminerede fredag den 23. august 2024 med åbent hus for eksterne gæster, kunder og venner af huset og en fest for medarbejdere og deres familier om aftenen.

Et år med fødselsdag

Markeringen blev bygget op gradvist og på tværs af flere kanaler:

  • Teaser i en af vores nyhedsmails, serien CKE INFORMERER
  • Teasermail til udvalgte, som vi gerne ville have med til fejringen, efterfulgt af en invitation og en reminder
  • Website med information om fødselsdagen på forsiden og en underside med firmaets historie og dagens program, frigivet lidt ad gangen
  • Efter fejringen: billeder fra dagen på websitet
  • Banner i alle medarbejderes mailsignatur. Signaturerne var centraliserede, og jeg vedligeholdt dem og lagde kampagner ind
  • Artikel til lokalavisen, som bragte den som en historie om vores fødselsdag
  • Information om fødselsdagen på LinkedIn
  • Jubilæumsåret blev afsluttet med en henvisning til fødselsdagen i vores julekalender

Dagen

Kl. 12 til 17: åbent hus

Eksterne gæster, kunder og venner af huset var inviteret til CKE's have, hvor et stort telt husede mad- og drikkeboder.

  • Rugsandwiches fra Ristet Rug
  • Kaffe, is og juice fra Kalles Kaffe
  • Levende musik med Red Mellow, en sangerinde og hendes pianist
  • MySelfie-kamera ved indgangen som en slags gæstebog
  • Goodiebags til alle gæster med sjove gimmicks og et takkekort

Fra kl. 17: fest for medarbejdere og familier

Festen varede langt ud på aftenen.

  • En grillmester, der grillede alt, hvad vi havde lyst til
  • Hjemis-bilen, der ringede med klokken på parkeringspladsen, til stor begejstring og overraskelse. Kun jeg kendte til den del af planen
  • Taler fra flere af kollegerne

Op mod dagen aktiverede jeg mine kolleger, som bidrog, hvor de kunne: oppyntning, kolde drikkevarer, velkomst af gæster og meget mere.

Min rolle

Jeg havde det samlede ansvar for projektet, fra første teaser til fejringen og efterfølgende billeder.

Projektledelse

  • Plan for hele året og dialog med ledelsen
  • Koordinering af leverandører og boder
  • Aktivering af kolleger op mod dagen

Kommunikation og kampagne

  • Teaser, teasermail, invitation og reminder
  • Design af jubilæumslogoet
  • Banner til medarbejdernes signaturer
  • Artikel til lokalavisen
  • Information på LinkedIn

Website

  • Information på forsiden
  • Underside med historie og program, frigivet løbende
  • Billeder fra dagen efter fejringen

Event og afvikling

  • Mad og drikke, musik og grillmester
  • Selfie-kamera og goodiebags
  • Overraskelsen om aftenen

Resultater

For virksomheden

  • En fødselsdag markeret konsekvent gennem hele året på tværs af mail, website, signaturer og presse
  • En fejring for både eksterne gæster og medarbejdere med familier
  • Masser af ros fra ledelse, kolleger og bestyrelsesformand

For mig

Projektet satte en række af mine kompetencer i spil:

  • Projektledelse
  • Website
  • Intern og ekstern kommunikation
  • Event management
  • Grafisk design

Jeg stod også for 20-årsfejringen i 2014 og 25-årsfejringen i 2019, men CKE30 blev den bedste og en stor succes. Det er en af de opgaver, jeg har været allermest glad for at løse hos CKE.

Websitet

Websitet blev fyldt op med information om fødselsdagen i takt med forberedelserne. Klik på et billede for at se hele siden.

Skærmbillede af CKE's forside med et banner med teksten CKE fylder 30 år og Vær med i fejringen
Forsiden med banner til fejringen
Skærmbillede af en nyhedsside med overskriften Har du hørt det? CKE fylder 30 år i år og et gavebanner med 30-årslogo
Teaser på websitet
Skærmbillede af den opdaterede teaser med information om fejringen den 23. august og tilmelding
Opdateret teaser med mulighed for tilmelding
Skærmbillede af underside med overskriften 30 er det nye grønne, programmet for dagen, tilmeldingsformular og logoer for dagens leverandører
Underside med program, tilmelding og leverandører
Skærmbillede af samme underside efter fejringen med en samling stemningsbilleder fra dagen
Samme underside efter fejringen, med stemningsbilleder
Banner med teksten CKE fylder 30 år og Kom til åbent hus 23/8 kl. 12 til 17
Banner: åbent hus
Kvadratisk banner med teksten CKE fylder 30 år og Kom til åbent hus, med en træstamme i baggrunden
Banner i kvadratisk format
Logoet for CKE30: tallet 30 hvor nullet er en cirkel med en grøn grenranke
Jubilæumslogoet, som jeg designede

Fotograf og fotobog

Jeg havde også hyret en fotograf til at tage stemningsbilleder fra dagen. Jeg samlede alle billederne i en fotobog som minde om dagen, og den ligger i dag på CKE's kontor.

To mænd i samtale med drikkevarer i hånden i haven under et stort hvidt telt, med andre gæster i baggrunden
Stemningsbillede fra dagen