Julekalender
En årlig kampagne med daglige spørgsmål og 24 præmier, som får smil frem hos alle
- Min rolle
- Opsætning, tekster, grafik, animationer og e-mails
- Siden
- 2017, først for CKE og nu også for Norsk Analyse
- Deltagere
- Flere år 400-500
Kort fortalt
Siden 2017 har jeg kørt julekalenderen, først for CKE og nu også for Norsk Analyse. Den er en sjov kampagne, der får smil frem hos alle, og jeg har modtaget flere svar fra vindere, som virkelig har nydt at være med.
Julekalenderen kører i julekalendersystemet julekal.dk, hvor jeg sætter alle oplysninger op. Det er også systemet, der trækker vinderne. I 2024 afsluttede vi CKE’s jubilæumsår med en henvisning til fødselsdagen i julekalenderen, se CKE30.
Resultater
- Flere år har 400-500 deltagere været med
- Mere trafik til vores website, fordi spørgsmålene linker ind til sitet
- Efterspørgsel og leads
- Hovedpræmien har de fleste år været et CO₂-panel, som vi også forhandler. Det har skabt efterspørgsel på panelet og interesse for vores løsninger til indeklimamåling
Min rolle
- Sætte kalenderen op i julekalendersystemet, med præmiebilleder og bannere til både sitet og de daglige e-mails
- Skrive alle tekster: om præmierne og de daglige spørgsmål, som deltagerne skal svare på
- Sende invitation til de tilmeldte via vores e-mailmarketingsystem og en reminder lidt under en uge før start den 1. december
- Lave grafikken, bl.a. julelogoet og to animerede gifs
- Promovere kampagnen på LinkedIn og Instagram
Præmier og spørgsmål
Præmierne er alt fra et CO₂-panel til gavekort og ting med CKE’s og Norsk Analyses logo, og flere af dem har jeg selv valgt og designet, se Giveaways og merchandise.
Spørgsmålene har middel sværhedsgrad, så alle kan lege med. Nogle er faglige, og nogle er spas. Der er links ind til vores website, så deltagerne kan gå på jagt efter svaret.
Sådan fungerer den
- Julekalenderen er offentlig tilgængelig, og man tilmelder sig på julekalendersiden
- Betingelserne er, at man skal være 18 år og bosat i Danmark
- Fra 1. til 24. december får deltagerne hver dag en mail med adgang til dagens låge og spørgsmål
- Hver dag, man deltager, giver et lod i konkurrencen om hovedpræmien
- Vinderne kontaktes direkte pr. mail og offentliggøres på julekalendersiden